YouSee hjælp

Firewall

En firewall er et program på din computer eller i dit modem, der skal forhindre hackere i at trænge ind i din computer eller dit hjemmenetværk. Man kan sammenligne en firewall med en portvagt, der sørger for, at kun godkendte personer kommer ind og ud af porten. På samme måde sørger en firewall for at stoppe al trafik, der ikke lever op til de gældende sikkerhedsindstillinger.

Som hovedregel bør du sætte din firewall til at afvise alle opkald udefra og tillade, at du opretter forbindelser fra din pc til internettet.

En firewall er typisk sat til automatisk at blive opdateret, når der er en ny version eller der er blevet lappet et sikkerhedshul. Er den ikke sat til som standard at opdatere automatisk, bør du gøre dette for at den yde størst mulig beskyttelse.

En firewall er enten indbygget i det modem, der forbinder din computer eller hjemmenetværk med internettet eller et program installeret på din computer, for eksempel som en del af dit antivirusprogram eller styresystem.


Se oversigten over online trusler, og hvordan du kan beskytte dig mod dem

Var denne side brugbar?

Har du brug for yderligere hjælp?