Her kan du se den fulde installationsvejledning. Hvis du hellere vil have vejledningen i pdf-format, kan du downloade installationsvejledningen her.
Før du går i gang
Tjek datoen for installationsdagen på din ordrebekræftelse. Du kan først installere YouSee HomeBox på installationsdagen, som du kan se på din ordrebekræftelse.
Installationen af YouSee HomeBox forudsætter, at du allerede har fået installeret en mediekonverter hjemme hos dig. Den har en tekniker installeret. Tjek, at mediekonverteren er tændt, inden du går i gang med at installere YouSee HomeBox. Du skal bruge det kabel, der fulgte med mediekonverteren.
I forbindelse med installation af YouSee Fiber, skal du følge nedenstående guide, i forhold til kabling af ONT (Mediekonverter) og opsætning af Homebox.

Kabling
Du skal bruge følgende udstyr til at installere YouSee HomeBox.
Det er vigtigt, at du bruger de medfølgende kabler til installationen. Selvom de kan ligne andre kabler, er de ikke nødvendigvis ens.

Sæt kablet med det brede, røde stik i den røde port (typisk LAN1) i mediekonverteren og i den røde port (PORT5/WAN) på bagsiden af YouSee HomeBox.
Sæt strømforsyningen i Power på bagsiden af HomeBoxen og i stikkontakten på væggen. Tænd på tænd/sluk-knappen på siden af HomeBoxen.
Afvent lys i tænd/sluk-lampen på forsiden af HomeBoxen.
Første gang HomeBoxen starter op, henter den opdateringer fra YouSee. Det kan derfor vare op til 20 minutter før den er færdig. Sluk ikke for HomeBoxen i denne periode. Imens HomeBoxen henter opdateringer, vil power-lampen blinke hvert sekund, og HomeBoxen kan genstarte 2-3 gange.

Installationen er færdig, når telefoni-lampen, internet-lampen, forbindelses-lampen og power-lampen lyser konstant.
Tilslutning til internettet gennem YouSee HomeBox
Du kan komme på internettet med din YouSee HomeBox på to måder. Du kan enten opsætte en trådløs forbindelse eller tilslutte din pc til HomeBoxen med et netværkskabel. Med en trådløs forbindelse slipper du for at have en ledning mellem din pc og boksen, og det er muligt for flere pc'er at komme på nettet samtidig.
Du skal bruge følgende udstyr for at tilslutte din Homebox til internettet med et kabel.

Tilslutning af internet med netværkskabel
Sæt netværkskablet med de brede gule stik i én af de gule porte på bagsiden af YouSee HomeBox og i netværksstikket i din computer.
Tænd din computer. Afvent lys i en af de grønne netværkslamper på bagsiden af YouSee HomeBox.
Åbn en ny hjemmeside. I adressefeltet øverst på siden skriver du yousee.dk. Ender du på YouSees hjemmeside, så har du oprettet forbindelse til internettet ved hjælp af et kabel.

Fandt du ikke svaret du ledte efter?
Gå til hjælp, for at få en oversigt over alle vores guides, eller søg på vores forum for at se, om andre har haft netop din udfordring samt hvad løsningen er.