YouSee hjælp

Hvordan blander jeg mine tv-kanaler på Humax tv-boksen?

Har du en tv-pakke som indeholder point, så kan du skifte dine tv-kanaler og streamingkanaler direkte på tv-boksen.

  1. Først trykker du på Menu på din fjernbetjeningen til tv-boksen og går i Indstillinger og derefter Vælg kanaler og streamingtjenester.

Indstillingsmenu med valgmuligheden Vælg kanaler og streamingtjenester fremhævet
  1. Her ser du en oversigt over alle de kanaler og streamingtjenester, du kan vælge.

    Til at starte med har vi valgt tv-kanaler for dig. Derfor skal du fravælge disse, før du kan vælge nye tv-kanaler og streamingtjenester til.

Oversigt over streaming- og sportstjenester med pointværdier i YouSee-pakken med streamingtjenesten Prime valgt
  1. Du kan se, hvor mange point du har i dit abonnement. Pointene bruger du, når du vælger tv-kanaler eller tjenester.

Oversigt over streaming- og sportstjenester med pointværdier, herunder Prime, Netflix, Disney+, Viaplay og Canal9 med streamingtjenesten SkyShowtime valgt
  1. Find de tv-kanaler eller streamingtjenester, du ønsker, og tryk OK på fjernbetjeningen.
    Tryk herefter på Tilføj.

    Når du skal fjerne fx en tv-kanal, skal du vælge dén kanal, du ønsker at fjerne. Tryk OK på fjernbetjeningen og herefter OK til fjerne og frigive point.

Oversigt over streamingtjenester og sportkanaler med pointkrav i Bland Selv-pakken hos YouSee.
  1. Hvis en streamingtjeneste har flere varianter, skal du blot klikke på den. Så får du mulighed for at læse mere om varianterne og vælge den, du ønsker.

Billedet viser Netflix Standard med mulighed for at tilføje Netflix for 11 point.
  1. Du kan med fordel vælge at sortere oversigten efter Mine valgte. Her kan du se de tv-kanaler eller streamingtjenester, du kan fjerne.

Oversigt over valgbare tv-kanaler og streamingtjenester med pointværdi i YouSee-grænsefladen Bland Selv med knappen Fortsæt fremhævet
  1. Når du er færdig med at skifte tv-kanaler og streamingtjenester, vælger du Fortsæt nederst til højre og trykker på OK på fjernbetjeningen.

Oversigt over streamingtjenester og tv-kanaler i YouSee med pointkrav, herunder Netflix, Disney+, Viaplay og sportskanaler med knappen Fortsæt fremhævet
  1. Du skal nu bekræfte dit valg af nye kanaler eller streamingtjenester. Klik på Bekræft.

    Dine nye tv-kanaler er typisk klar med det samme. Du får besked på skærmen, så snart dine nye kanaler er tilgængelige på tv-boksen. Hvis du har valgt en ny streamingtjeneste, skal du aktivere din konto hos tjenesten. Tryk på den tjeneste, du har valgt, nedenfor for at få en guide.

Skærmbillede af bekræftelsesside for ændringer i tv-kanaler med knappen Bekræft fremhævet

Det kan dog tage op til 24 timer, før de nye kanaler er tilgængelig på ekstra kort. Du kan fortsætte med at se tv, mens vi skifter dine kanaler ved at trykke på Tilbage-knappen (Pilen) på fjernbetjeningen.

Du kan se på hver enkelt kanal eller streamingtjeneste, hvor mange point du skal bruge for at den bliver en del af dit abonnement.

Vælg kanaler og streamingtjenester oversigt over streamingtjenester og deres pointværdi

Du kan løbende skifte ulåste kanaler og du behøver ikke skifte alle kanaler på en gang. '

Har kanalen en hængelås, kan du ikke udskifte den endnu. En kanal er nemlig låst i 30 dage fra den dag, du har tilvalgt den. Efter de 30 dage, kan du igen skifte den ud med en anden kanal, hvis du ønsker det.

Kanaler i Grundpakken kan du ikke udskifte, og de er altid markeret med en hængelås.



Avatar chat bubble

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Så få hjælp i chatten

Var denne side brugbar?