YouSee hjælp

Gode tips, når du tager mobilen med på festival

Læs vores guide til at løse mobilproblemer på festivalen

Mobiltelefonen er din bedste ven på festivalen. Både, når du skal have fat på vennerne, dele de sjoveste øjeblikke og spille lejren op med de fedeste playlister. Derfor er det også så ærgerligt, hvis der sker noget med din telefon, mens du er afsted. Her har vi samlet nogle guides til, hvordan du hurtigt får styr på situationen, hvis uheldet er ude – så du kan komme tilbage til festen.

Husk, at uanset hvad der sker, så må du aldrig dele dine loginoplysninger med andre.


Har du mistet din telefon? 

Øv, hvor surt. I den situation handler det om at få spærret telefonen hurtigst muligt. Det gør du ved at følge denne guide: Sådan tyverispærrer du dit simkort.


Har du glemt din pinkode?

Det kan jo ske, at hukommelsen pludselig svigter, når du skal indtaste pinkoden på din telefon – og så har du balladen. Heldigvis findes der råd for det. Vi kan nemlig hjælpe dig med at lave en ny pinkode via Mit YouSee. Tjek vejledningen her: Har du glemt din pinkode?  


Er der dårligt signal på festivalpladsen?

Hvis du er på en afsides festivalplads, hvor I er mange om signalet, kan det ske, at forbindelsen svigter. Så er det godt at have downloadet sine yndlingsplaylister – så musikken aldrig stopper, medmindre du vil have det. Her kan du se, hvordan du henter dine playlister ned på telefonen på YouSee Musik: Download din musik på mobilen og tablet.


Løb aldrig tør for data i udlandet - få hjælp til priser i Mit YouSee

Det er aldrig sjovt at løbe tør for data, når man er på ferie eller festival i udlandet. Er du i tvivl om, hvor meget data du har, så kan du logge ind i Mit YouSee og tjekke dit forbrug, søge på dit rejsemål, få priser på data og gode råd til rejsen. Alt, du skal gøre, er at logge ind på mit YouSee, vælge dit mobilabonnement og rulle ned på siden, hvor du finder en rubrik der hedder ‘Skal du ud og rejse?’. Følg linket her: Login - Mit YouSee

Vi har derudover samlet lidt tips og tricks til at holde snor i dit forbrug, mens du er afsted. Så du kan bruge dine penge på alt det sjove. Tjek vejledningen her: Tag mobilen med på rejsen.   


Installér en app på din telefon, så du kan spore den

Det er så surt at smide sin telefon væk. Men du kan forberede dig, hvis uheldet rammer. Har du Android, kan du installere Find min enhed til at tracke din telefon. Har du iPhone, skal du have Find min iPhone, som kan hjælpe dig med at spore din telefon, hvis den er blevet væk. 

Fælles for de to apps er, at du så har mulighed for at logge ind på en anden enhed og spore din telefon.

Hjalp denne side dig?

Har du brug for yderligere hjælp?