YouSee hjælp

Genstart eller nulstil din WiFi Router D6

WiFi Router D6Skift valg

Hvis du har problemer med din internetforbindelse, kan det ofte løses ved at du genstarter din WiFi Router D6.

Har du glemt eller mistet dit netværksnavn og/eller adgangskode til dit wi-fi-netværk, kan du nulstille din WiFi Router D6. Herved gendanner du til fabriksindstillingerne, så de ændringer du måtte have lavet bliver nulstillet, herunder brugernavn og adgangskode, som du kan genfinde, på det klistermærke, som står i bunden af eller bag på din WiFi Router D6.

Nedenfor viser vi dig hvordan du genstarter og nulstiller din WiFi Router D6.



Genstart din WiFi Router D6

Hvornår skal jeg genstarte min WiFi Router D6? Du skal genstarte din router, når du har problemer med din internetforbindelse, oplever lav hastighed eller ikke kan få forbindelse til routeren.


  1. Du genstarter ved at trykke på knappen på bagsiden af routeren.

  2. Vent 30 sekunder med at tænde routeren igen.

  3. Tryk igen på knappen for at tænde routeren.

  4. Vent ca. 5 minutter og prøv at gå på internettet igen.

image



Nulstilling / Reset

Hvornår skal jeg nulstille min router? Du skal nulstille din router, hvis du har genstartet routeren, uden at problemet blev løst. Eller hvis du har ændret på indstillinger som f.eks. netværksnøgle og adgangskode til WiFi Router D6, kan det være nødvendigt at nulstille den til fabriksindstillingerne.

Bemærk! Ved nulstilling fjernes alle ændringer du har foretaget i WiFi Router D6 fuldstændig. Efter nulstilling vil netværksnavn (SSID) og krypteringsnøgle (WPA/WPA2 passphrase) blive stillet tilbage til det, der står i bunden af eller bag på din WiFi Router D6.

  1. Find nulstillings-knappen (markeret med Reset) i en fordybning på bagsiden af din router.

  2. Tryk på knappen og hold den inde i 15 sekunder med en kuglepen eller en anden spids genstand. Bemærk at din router skal være tændt.

  3. Din router starter nu op igen og gendanner fabriksindstillingerne, der står i bunden af eller bag på din router. Dette kan tage op til 20 minutter.

WiFi Router D6 RESET




Løste det ikke dit problem?

Du kan finde hjælp til de mest almindelige problemer nedenfor.

Gode råd til wi-fi og placering af router
Har du ingen eller dårlig internetforbindelse

Eller Kontakt YouSee



Har du besøgt YouSee Forum?

Her kan du søge hjælp og spørge andre brugere til råds.

YouSee Forum





Hvad synes du om denne side?


Har du brug for yderligere hjælp?