YouSee hjælp

Hvordan sparer jeg på strømforbruget på Cisco tv-boksen?

Cisco tv-boks - Strømbesparelse på tv-boksenSkift valg

Vidste du, at du har mulighed for at vælge en mere miljøvenlig strømindstilling på din tv-boks? Din tv-boks har nemlig to indstillinger for strømbesparelse: Lav eller Normal.

Du skal dog være opmærksom på, at din tv-oplevelse bliver påvirket af disse indstillinger.



De to strømbesparelsesindstillinger


Lav

Har du valgt denne indstilling vil du have en opstartstid på din tv-boks på omkring 10 sekunder. Det vil sige, at det tager 10 sekunder fra du tænder eller aktiverer din tv-boks til den er klar til brug. Denne indstilling påvirker ikke dine optagefunktioner, som altid vil være tilgængelige. Strømforbruget ville her være på 7-10W.

Normal

Har du valgt denne indstilling, vil opstartstiden for din tv-boks være 1-2 minutter. ”Tv i flere rum”-forbindelser vil heller ikke være mulige. Det vil sige, at du ikke vil kunne se dine optagelser fra tv-boksen med harddisk på andre tv-bokse, når tv-boksen med harddisk er i dyb dvale. Tv-boksen vil dog stadig vågne fra dyb dvale, for at udføre optagelser du har planlagt, før tv-boksen gik i dvale. Planlægger du optagelser fra "Tv i flere rum"-bokse, vil de som udgangspunkt ikke blive udført.
Kun hvis de ligger længere end 4 timer fremme. Ved normal strømbesparelse er strømforbruget nede under 0,5 W.



Sådan ændrer du indstillingerne for strømbesparelse

  1. Tryk Menu på din fjernbetjening og vælg så punktet Indstillinger.

image
  1. Vælg punktet Generelt.

image
  1. Vælg punktet Strømbesparelse.



image
  1. Du kan nu vælge mellem de 2 strømbesparelsesindstillinger. Du kan vælge Lav -eller Normal strømbesparelse. 

image
  1. Vælger du Normal Strømbesparelse dukker punktet Aktiver automatisk op. Her får du mulighed for at vælge, hvor længe tv-boksen skal være inaktiv før den går i dvale. Her kan du vælge Efter 4 timer eller Aldrig.

image
  • Vælger du Efter 4 timer, går tv-boksen automatisk i dyb dvale efter 4 timer, hvis du ikke bruger tv-boksen. Hvis du ser en optagelse fra tv-boksen på din "Tv i flere rum"-boks, vil tv-boksen med harddisk stadig gå i dvale automatisk, og det vil ikke længere være mulig at se optagelsen før tv-boksen med harddisk er tændt igen.

  • Vælger du Aldrig, vil tv-boksen aldrig gå i dvale. Du skal selv huske at slukke for tv-boksen med din fjernbetjening.

Når du har valgt din ønskede strømbesparelsesindstilling, skal du trykke på Gem.

Din tv-boks bruger nu den valgte strømbesparelsesindstilling.

Hjalp denne side dig?

Har du brug for yderligere hjælp?